Gruppeforløb
Gruppeforløb / gruppeterapi er et struktureret forløb, hvor du i fællesskab med andre lærer nye redskaber til at forbedre din mentale sundhed. Gruppeterapi skaber lige så gode resultater for angst og depression som ved individuel terapi.
“Less isolating - more connecting”
Gennem et gruppeforløb lærer du at slippe din overtænkning og bekymring, og dit mentale helbred styrkes på en hensigtsmæssig og effektiv måde. Det hele til en god pris og med støtte fra andre, som har samme udgangspunkt som dig.
Hvad er et metakognitivt gruppeforløb?
Et metakognitivt gruppeforløb er anderledes end traditionel gruppeterapi. Vi analyserer ikke fortiden, og metoden opleves derfor som mere skånsom. Du kan forvente at lære en effektiv metode, som kan afhjælpe psykisk mistrivsel og som giver dig en ny forståelse af, hvad der vedligeholder din stress, angst eller depression eller andre psykiske lidelser.
Vi hjælper med at skabe denne udvikling, som ansporer en robusthed, der danner grundlag for en bedre livskvalitet. Om du foretrækker individuelle samtaler eller et gruppeforløb, det er helt op til dig.
Hvad kan du opnå gennem et gruppeforløb?
Kender du følelsen af ikke at være god nok, frygten for fremtiden eller sygdom, angstsymptomer, tristhed, ligger du og bekymre dig i stedet for at sove, har du svært ved at koncentrere dig eller tage beslutninger eller kniber det med at være nærværende. Du har måske prøvet at skrue ned for tempoet, givet dig selv ro, mediteret eller skiftet job, uden at du har fået det bedre.
Gennem et gruppeforløb lærer du at begrænse bekymring og grublerier, hvilket vil øge din livskvalitet og dit selvværd. Du bliver således bedre til at undgå at tanker kører i ring og bedre i stand til at nå dine mål og performe bedre.
Praktisk & priser for gruppeforløb
Gruppeforløbet starter tirsdag d. 12 august 2025 kl. 15:00
Hvordan forløber en gruppe?
Et forløb består af 12 timer fordelt over 6 uger. Der er max 10 deltagere på et hold. Du behøver ikke dele detaljer om din situation, idet fokus primært vil være fremadrettet, når vi arbejder med at skabe forandring og få det bedre.
Hvad koster det at være med?
Prisen er kr. 3.950, som betales ved tilmelding. Det svarer til en gennemsnitlig timepris på kr. 330, hvilket svarer til timeprisen på en psykologsamtale med lægehenvisning. Tilmeldingen er bindende – også ved fravær. Forløbet kan udsættes/aflyses ved færre end 5 tilmeldinger.
Tilmelding er bindende, når formularen er indsendt
Deltagelse er betinget af, at kursusafgift er betalt inden kursusstart. Ved afmelding før kursusstart beregnes 20% af kursusafgiften i afmeldelsesgebyr. Ved afmelding efter kursusstart tilbagebetales kursusafgift ikke