5 ting mange misforstår om overtænkning
Hvorfor overtænkning kan være svær at slippe
Mange mennesker forsøger at håndtere overtænkning ved at forstå deres tanker bedre.
De analyserer dem, forsøger at finde forklaringer eller leder efter den rigtige metode til at få dem til at stoppe.
Alligevel oplever mange, at tankerne bliver ved.
Det skyldes ofte nogle udbredte misforståelser om, hvordan tanker fungerer, og hvad der egentlig holder overtænkning i gang.
Måske kan du genkende noget af dette
- Du bruger en del tid på at tænke over dine tanker og forsøge at forstå dem.
- Du forsøger at finde forklaringen på, hvorfor du har det, som du har det.
- Du leder efter den rigtige metode til at få ro i hovedet.
- Du oplever perioder med ro, men tankerne vender tilbage igen.
- Du bruger meget mental energi på at håndtere eller kontrollere dine tanker.
Hvis noget af dette passer på dig, er du langt fra alene.
1. “Hvis jeg bare forstår mine tanker, forsvinder problemet”
Mange forsøger naturligt at analysere deres tanker for at finde ud af, hvorfor de opstår.
Det kan føles logisk, fordi vi ofte tænker på problemer som noget, der skal forstås eller løses.
Men når det gælder overtænkning, kan vedvarende analyse faktisk holde tankerne i gang.
Jo mere opmærksomhed man giver tankerne, desto mere kan de komme til at fylde.
I metakognitiv terapi arbejder man derfor ikke primært med at analysere tankernes indhold, men med den måde man forholder sig til tankerne på.
2. “Jeg skal finde den rigtige teknik til at stoppe tankerne”
Når tankerne fylder meget, er det naturligt at lede efter en metode, der kan få dem til at stoppe.
Mange prøver forskellige strategier for at kontrollere eller ændre tankerne.
Problemet er, at forsøg på at kontrollere tanker ofte kan gøre dem mere fremtrædende.
Når man hele tiden forsøger at regulere eller overvåge sine tanker, holder man samtidig opmærksomheden rettet mod dem.
Det kan gøre det sværere for tankerne at falde til ro af sig selv.
3. “Mine tanker siger noget vigtigt om mig”
Mange mennesker tillægger deres tanker stor betydning.
Man kan komme til at tænke, at bestemte tanker siger noget om ens personlighed, moral eller fremtid.
Men tanker opstår ofte spontant og uden intention.
At have en tanke betyder ikke nødvendigvis noget særligt om, hvem man er.
Når tanker tillægges stor
4. “Bekymring hjælper mig med at være forberedt”
Nogle oplever, at bekymring føles nyttig.
Det kan føles som om man bliver mere forberedt eller ansvarlig ved at tænke scenarier igennem.
Men vedvarende bekymring fører sjældent til bedre løsninger.
I stedet kan det holde sindet i en tilstand af konstant mental aktivitet, hvor nye bekymringer hurtigt afløser de gamle.
5. “Jeg skal lære at tænke mere positivt”
Mange tror, at løsningen på overtænkning er at erstatte negative tanker med mere positive tanker.
Men forsøg på at ændre eller korrigere tanker kan nogle gange føre til endnu mere fokus på dem.
Når man hele tiden forsøger at justere sine tanker, kan det holde opmærksomheden fast på dem.
I metakognitiv terapi arbejder man i stedet med at ændre den måde, man reagerer på tanker, ikke nødvendigvis indholdet af dem.
Når overtænkning bliver en fastlåst proces
Når tankerne først begynder at fylde meget, kan det skabe en vedvarende mental aktivitet, hvor man analyserer, bekymrer sig eller forsøger at kontrollere tankerne.
I metakognitiv terapi kaldes dette mønster for CAS (Cognitive Attentional Syndrome).
CAS består typisk af:
- bekymring og grubleri
- vedvarende opmærksomhed på tanker og følelser
- forsøg på at kontrollere eller analysere tanker
Det er ofte denne proces og ikke tankernes indhold, der holder stress, angst og overtænkning i gang.
Hvordan metakognitiv terapi arbejder med overtænkning
I metakognitiv terapi arbejder vi med at ændre den måde, sindet håndterer tanker på.
Det indebærer blandt andet at:
- reducere bekymring og grubleri
- mindske vedvarende mental analyse
- træne mere fleksibel opmærksomhed
- opbygge tillid til, at tanker ikke behøver kontrolleres
Når den vedvarende mentale aktivitet falder, oplever mange også, at symptomer på stress, angst eller indre uro gradvist bliver mindre.
