Hvad er metakognitiv terapi?
Mange mennesker opsøger metakognitiv terapi, fordi tankerne fylder mere, end de ønsker.
Det kan være i forbindelse med stress, angst, depression eller OCD.
Ofte beskriver mennesker en oplevelse af, at tankerne bliver ved – selv når de forsøger at slippe dem.
Det kan fx være tanker som:
- “Hvad nu hvis noget går galt?”
- “Hvorfor reagerede jeg sådan?”
- “Hvad hvis jeg ikke kan klare det?”
- “Jeg burde kunne håndtere det bedre.”
- “Hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at tænke så meget?”
Nogle bekymrer sig meget om fremtiden.
Andre grubler over noget, der allerede er sket.
Fælles er ofte en oplevelse af, at tankerne bliver ved med at vende tilbage og tager mere og mere plads.
Måske kan du genkende noget af dette
Mange af dem, der kommer i metakognitiv terapi, oplever for eksempel at:
- have svært ved at slippe bekymringer
- gennemgå situationer igen og igen i tankerne
- bruge meget tid på at forsøge at forstå, hvorfor de har det som de har det
- holde øje med tanker, følelser eller kropslige symptomer
- føle sig mentalt udmattede af hele tiden at tænke
Hvis noget af dette passer på dig, er du langt fra alene.
Problemet er ofte ikke tankerne i sig selv
Alle mennesker har tanker – også ubehagelige tanker.
I metakognitiv terapi ser vi ofte, at det ikke primært er tankerne i sig selv, der skaber problemer.
Det, der typisk holder stress, angst eller nedtrykthed i gang, er den måde vi begynder at arbejde mentalt med tankerne på.
Når en tanke først dukker op, kan man let komme til at:
- analysere den
- forsøge at finde en forklaring
- bekymre sig om hvad den betyder
- forsøge at kontrollere den
- holde øje med om den kommer igen
Det er helt naturlige reaktioner.
Men når det bliver vedvarende, kan det holde opmærksomheden fast på tankerne, og dermed også på uroen.
Når sindet bliver fanget i overtænkning
Når man først begynder at bekymre sig eller gruble meget, kan det udvikle sig til et mønster, hvor tankerne bliver ved med at fylde.
Man forsøger at finde svar eller løsninger, men ender ofte med endnu flere tanker.
I metakognitiv terapi kaldes dette mønster CAS (Cognitive Attentional Syndrome).
CAS består typisk af:
- bekymring og grubleri
- vedvarende opmærksomhed på tanker og følelser
- forsøg på at kontrollere eller analysere tanker
Det er ofte denne proces – og ikke tankernes indhold – der holder problemer som stress, angst og depression i gang.
Hvad gør metakognitiv terapi anderledes?
Metakognitiv terapi adskiller sig fra mange andre terapiformer ved, at fokus ikke primært ligger på hvad du tænker.
I stedet arbejder man med hvordan man forholder sig til sine tanker.
I terapien arbejder vi blandt andet med at:
- reducere bekymring og grubleri
- slippe vedvarende mental analyse
- mindske fokus på indre uro
- træne en mere fleksibel opmærksomhed
Målet er ikke at få bestemte tanker til at forsvinde.
Målet er at mindske den mentale overaktivitet, der holder tankerne i gang.
Når opmærksomheden ikke længere er fanget af tankerne, oplever mange også mere ro.
Hvad kan metakognitiv terapi hjælpe med?
Metakognitiv terapi anvendes blandt andet ved:
- stress
- angst, som f.eks. socialangst, panikangst, sygdomsangst
- depression
- OCD
- overtænkning og vedvarende bekymring
- og andre psykiske lidelser
- lavt selvværd
Metoden er evidensbaseret og anvendes i dag mange steder i behandlingen af psykiske lidelser.
Hvordan foregår et forløb?
I et terapeutisk forløb arbejder vi sammen om at forstå de mønstre, der holder tankemylder og bekymring i gang.
Du lærer konkrete måder at forholde dig til tanker på, så de ikke længere får samme greb om din opmærksomhed.
Terapien er struktureret og fokuseret på de processer, der vedligeholder problemet.
Målet er, at du gradvist oplever mere mental ro og større frihed i forhold til dine tanker.
