Online terapi
Metakognitiv terapi er en effektiv terapiform, også online. Faktisk er metakognitiv terapi særligt velegnet som online forløb, da terapien er meget værktøjsbaseret og konkret, og du vil i løbet af et online forløb få viden, indsigt og support, som er det grundlag du har brug for, for at kunne skabe en forandring.
“New goals require different habits”
Vi har tilbudt online terapi i flere år nu og erfaringen viser, at resultaterne er lige så gode som terapi hvor du møder op i klinikken. Du kan vælge at kombinere online terapi med enkelte eller flere sessioner i klinikken. Det aftales undervejs i forløbet.Indholdet af sessionerne er identisk med den terapi, du vil modtage under et almindeligt behandlingsforløb i klinikken.
Hvorfor vælge online terapi?
– Måske har du en travl hverdag eller skiftende arbejdstider og vil gerne spare transporten
– Du ønsker ikke at være geografisk begrænset når du vælger psykolog
– Det føles trygt at sidde hjemme hos dig selv
– Du bor i udlandet
– Du går på efterskole eller er på udveksling
– Du har brug for en eller flere samtaler, mens du er på ferie
– En mulighed pga fysisk handicap eller kroniske smerter, som gør transport besværlig
– Du prioritere effektiviteten ved online møder
Det praktiske før og under samtalen
Før sessionen modtager du en e-mail med et link og alt hvad du skal gøre, er at åbne linket og afvente at sessionen starter. Husk at tillade brug af mikrofon og kamera. Vi anbefaler, at du opdaterer din browser og tjekker din internetforbindelse inden sessionen.
Vi anbefaler, at du sidder i rolige omgivelser, hvor du ikke bliver forstyrret af andre mennesker eller lyde. Det er også vigtigt, at du sidder behageligt og et sted hvor du kan sidde hele samtalen.
Uanset om du sidder hjemme eller et roligt sted på din arbejdsplads, så oplever vi, at online terapi oftest giver samme ro og ramme, som hvis vi sidder i et kliniklokale.
Behandlingsområder
Stress
Behandling og forebyggelse. Det kan være i forhold til dit arbejdsliv eller i dit privatliv. Klassiske symptomer kan være søvnbesvær, koncentrations- og hukommelsesbesvær, indre uro, irritabel, let til tårer etc.
Lavt selvværd
Tegn på lavt selvværd kan være negative tanker om dig selv, usikkerhed i sociale sammenhænge, høje krav til dig selv, optaget af at please andre, underkender egne kompetencer og præstationer, svært ved at modtage komplimenter, indre kritiker og dømmer dig selv hårdt. Måske husker du de dårlige oplevelser bedre end de positive.
Angst
generaliseret angst, helbredsangst, panikangst, social angst eller eksamensangst. Angstsymptomer kan være anspændthed, svimmelhed, svedtendens, mundtørhed, skælven, rastløshed, søvnløshed, hjertebanken, åndenød, prikken i hænder/fødder, uvirkelighedsfølelse etc.
OCD
Tegn på OCD kan være tvangshandlinger- og tanker, som man har fokus på igen og igen. Ritualerne kan f.eks. være tjekkeadfærd (komfur, hoveddør, stearinlys). Det kan også være sikkerhedsspørgsmål eller at ritualet skal udføres et bestemt antal gange. Andre ritualer kan være test og remser.
Søvnproblemer
Søvn er afgørende for psykisk trivsel og velvære og kæmper man med søvnproblemer, kan det gå ud over både privat- og arbejdslivet. Tegn på søvnproblemer kan være problemer med at falde i søvn, du vågner let eller vågner tidligt og kan ikke falde i søvn igen.
Depression
Symptomerne kan være skyldfølelse, modløshed, ingen energi, søvnbesvær, ændret appetit, koncentrationsbesvær, tristhed. Man kan tænke “jeg duer ikke til noget”, “det er håbløst” eller “hvorfor går det altid galt for mig.” Depression kan f.eks.opstå pga ensomhed, en fyring eller skilsmisse. Hvis man har en depression, kan det være svært at udfordre de negative tanker og det hele kommer til at virke håbløst.
Personlig udvikling og bedre performance:
Den metakognitive metode gør dig i stand til at eliminere bekymringer og grublerier, hvilket forbedre din koncentration og hukommelse og dermed giver dig større overskud og mere handlekraft, hvilket naturligvis vil have en positiv effekt på din performance både arbejdsmæssigt og privat. Ambitioner og målsætning.
PTSD
En tilstand som opstår som reaktion på en traumatisk begivenhed. Symptomer på ptsd kan være mareridt, flashbacks, undgåelse af erindringer, søvnproblemer, øget irritabilitet, angst, depression og det kan føles som om din krop er i konstant alarmberedskab.
Fødselsdepression
Følgende symptomer kan være tegn på fødselsdepression: nedtrykt og trist, skyldfølelse, ændret appetit, koncentrationsbesvær, græder meget, søvnløshed, tanker om selvmord. Det er normalt at have forbigående nedstemthed i de første dage efter en fødsel. En fødselsdepression adskiller ved at strække sig ud over de første par uger.